En observation fra sidelinien.

At føle sig alene er den værste følelse. Erkendelsen af at man er alene tilbage i verden kan være en hård følelse. At føle du er alene tilbage; jeg føler mig alene.

Jeg kan ikke beskrive følelsen; det hele er bare gået galt! Intet er som det skulle være, intet er som jeg ønskede skulle ske. Jeg sidder på sidelinien og kigger på mig selv smadre mit eget liv! Jeg kan skrige alt det jeg vil, intet ændre det, ingen høre det. Hvis jeg vendte mig om og gik ud af døren ville jeg ikke vide hvor jeg skulle gå hen. Jeg føler mig fremmed i mit eget hjem, jeg føler med fremmed i min egen krop. Til tider har jeg ikke lyst til at leve her mere, til tider er jeg nødt til at se igennem tider som disse.

Fremmed følelsen prikker stille i mit indre. Jeg kan tude uden at vide hvorfor. Jeg kan græde på kommando efterhånden! Jeg kan gemme mit indre, væk fra den person jeg er ud ad til. Jeg er ikke mig selv, men jeg ved ikke hvem jeg er. Overfor mine veninde ved jeg, at jeg ikke er den samme overfor hver af dem. Jeg er en ny person hver dag jeg vågner, jeg er fremmed i mine egne tanker. Når jeg står i badet og snakker med mig selv, har jeg lyst til at skrige stemmerne ud af mit hoved; lad mig være! Jeg er ved at blive vanvittig. Min kæreste kan mærke det. Han er ved at blive bange. Han ser mig! Han ser lige igennem mig. Mere end mine venner eller familie kan. Han kan se igennem mig, han er som mig. Han ved hvordan jeg har det. Hele hans liv har været i helved som mit. Han er 26 år! Jeg vil ikke leve 26 år i helved. Så havde jeg gjort det færdigt med mig selv, længe forinden. Det er ikke fordi jeg føler jeg er ved at miste mig selv. - Jeg ved ikke hvem jeg er mere - det er mit problem!

Min kæreste.. ordene er fremmed for mig. Han visker i mit øre at han elsker mig, og jeg kan ikke svarer. Jeg kan ikke andet end vende ryggen til ham og græde. Jeg lyver overfor ham; manden som ikke har haft en kæreste i 10 år og som elsker mig ubeskriveligt, jeg lyver for ham og mig selv. Jeg ved jeg ikke elsker ham. Jeg ved jeg ikke vil kunne elske ham så højt som han elsker mig.

"What is wrong?" spørger han mig og jeg kan ikke fremstamme et ord. Hvor pinligt er det, ikke at kunne forklare sin egen kæreste at det hele er en fejl! Og jeg pådrager mig selv skylden. Jeg er ikke noget godt menneske - det ved jeg godt. Men det eneste jeg kan sige til ham er: "Hold me tight, please?". Og det gjorde han. Vi lå tæt i lang tid, mens jeg bare lå og græd. Vi havde sex efter noget tid og bagefter græd jeg igen. Jeg kunne ikke styre det.

"You don't love me!" sagde han med et skuffende udtryk, da jeg endelig får fortalt ham, at jeg ikke elsker ham. Smerten at skulle fortælle det er aldrig sjov. Han tog sit tøj, kuffert og alt hvad han havde med, og smækkede døren efter sig så hårdt han kunne. Herefter græder jeg så igen. Og lige pt kan jeg ikke stoppe. Jeg føler mig alene og forladt igen. En indre frustration/magtesløshed dræber mig stille og roligt. Hvad stiller jeg op med mig selv! Jeg er en fiasko uden lige. Jeg er intet andet end en vanvittig lille møg tøs, som ikke kan finde ud af hvad hun vil eller vil have! Han var for god til mig. Jeg er klar over han var ude af min rækkevide. Jeg er klar over det ikke skulle være ham og mig. Igen er jeg single på monkey klasse! Jeg er nederst i fødekæden, æd mig og jeg vil ikke sige av; kan ikke mærke mere smerte end jeg gør lige nu.

Han kom tilbage igen. Han sad i bilen og kunne ikke få sig selv til at køre. Han bankede på døren og jeg lukkede op. Han havde tårer i øjnene. Vi omfavnede hinanden og sagde i kor: "I'm sorry". Vi er begge klar over vi ikke skal være årets par. Vi er klar over vi forhastede tingene. Vi er klar over dette er vores sidste dag/aften med hinanden. Lige nu ligger han nøgen ved siden af mig og kigger på mig. Kigger på mig, som sidder og græder over hvor fucked up mit liv er. Godt nok er klokken 5.50 om morgen og vi har begge næsten intet søvn fået - på nær han har sovet fordi han er syg.

Mit liv er fucked up - spørgsmålet er bare hvornår jeg rejser mig fra sidelinien og gør noget ved det!