Vrede!

Vrede er noget alle mennesker føler på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Nogle har decideret drømme om, deres aggressioner som går ud over andre.

Nogle bliver så vrede det bliver til vold.

Nogle kan mærke vreden vælte op i dem.

Jeg har lige følt, en kniv stille er blevet stukket i ryggen på mig. Jeg har før hen kunne overleve følelsen af, at blive dårligt behandlet - jeg er næsten blevet mester i at komme over det - men følelsen af, at række hånden ud til en tidligere veninde for at sige undskyld på sin helt egen måde, og man så får den lige tilbage i hovedet!

"Det er ikke det du siger, det er mere måden du får sagt farvel"

Følelsen skylder ind over mig. Følelsen af at blive forrådt. En følelse jeg har kæmpet hele livet med, at holde nede på et minimum uden at det går amok. Senest jeg oplevede min vrede, blive til arrigskab var i 6 klasse. Nogle af mine klassekammerater havde drillet mig endnu engang i skolen, og jeg kunne bare ikke tage det mer! Det blev bare for meget til sidst. Jeg slog min ene klassekammerart en ordentlig lussing og kastede en bold i maven på en anden pige. Da jeg kom tilbage i klassen kastede jeg en stol af f* til! Men siden da, har jeg holdt mig til mundtlig tale. Holdt mig til decideret at være grov! Ikke arrig, ikke voldelig - bare grov.

Men nu bliver det næste for meget! Jeg bliver irriteret først. Kun sådan en anelse, så prøver jeg igen ikke at lade mig det gå på. Men jeg ser rødt. Jeg er allerede i en zone jeg bliver nødt til at komme ud af! Jeg griber det første - det bedste; mobilen! Skynder mig at skrive en sms;

"Kære tidligere ven.

Jeg håber du virkelig har fået alt i dit liv opfyldt allerede. Sex debut i en alder af 18 år, med en som er dobbelt så gammel! - Håber din "far" kan passe på dig når dit liv er aller mest trist, for du fortjener ikke en ven som mig! Du fortjener ikke, at have venner. Du er kold, kynisk og en møg bitch for at være helt ærlig!

Kærlig Hilsen

En person som aldrig kan tilgive dig"

Jeg kan ikke trykke på send knappen. Det kan jeg ikke. Jeg kunne godt, men jeg kan ikke. Jeg vil ikke synke ned på et niveau, som er så lavt! Skynder mig ind i en ny sms;

"Kære tidligere kæreste.

Jeg håber du får en fantastisk liv med din nye forlovede, ved hun forresten du har to børn? Eller har hun bare glemt at spørge? Tak for de gode få stunder der var i vores 18 måneder lange forhold. Tak for du prøvede at gøre dig til et bedre menneske, men bare aldrig bliver et bedre menneske! Tak fordi du gjorde mit liv et helvede hver gang vi slog op! Tak fordi du prøvede at forulempe mig, ydmyge mig på den aller nemmeste måde for mænd! Tak fordi du sank så lavt til sidst, at jeg var nødt til at kæmpe mig ud af dit greb, uden du overhovedet fandt ud af jeg ikke kunne trække vejret i dit nærvær! Tak fordi du gjorde mig til den jeg er i dag!

Med venlig hilsen din eks"

Send knappen er nemmere her. Den ligger bare lige unden min tommelfinger, lige til et hurtigt klik og den er sendt af sted - ups til din nuværende forlovede.

Hvad kan jeg sige. At være grov er da bedre end gå med kniv?

En følelse

Mange tanker til mine nærmeste skylder ind over mig hver dag. Vi kæmper hver dag endnu en dag for at komme videre i livet. Men hvor skynder vi os hen? Hvad vil vi gerne opnå på så kort tid vi har. Vi ved ikke hvad der venter os i morgen, eller hvad der vil ske med resten af vores liv, men at "carpe diem" er bare ikke så let.

Jeg har oplevet på det sidste, at jeg er blevet svag. Men det er en god svaghed. Jeg er nemlig blevet forelsket i den helt forkert person - for at være ærlig. Jeg ville ønske det forholdt sig anderledes.

Jeg er 19 år, bliver student til sommer 2010, og har et helt liv foran mig. Alligevel benytter jeg mig af, at være trist, ked af det eller bare helt almindelig deprimeret. Ikke fordi jeg har så meget lyst til at være det, men fordi jeg har følelsen af jeg ikke er god nok til mine venner. Jeg føler ikke jeg fortjener de venner jeg har. De fejl jeg har lavet i mit liv er jeg blevet straffet for, men ikke hårdt nok. Jeg vil ikke engang kunne skrive dem ned her, for hvad nu hvis nogen så det, eller læste det. Det ville gøre alt i verden værre for mig selv. Men jeg har gjort nogle utilgivelige ting i mit liv, som jeg ville ønske jeg kunne flygte fra på en måde.

Jeg vil bruge denne blog til at skrive når jeg har det knap så godt, og når jeg spekulere over en masse ting..

Drengen i mit liv har ramt mig plet i hjertet. Det er svært at forklare hvorfor, og hvornår jeg fik det sådan. Men muligheden kom bare pludselig. Når jeg ser ham smile, eller grine eller når bare han kommer tættere på mig og dufter sygt godt er jeg solgt på stedet; selvom jeg benægter det. De sidste 4 dage har gjort utroligt meget for mig. Han er som min bedste ven uden nogle barikader; han er min bedste ven! Har kendt ham i 5 år og jeg fortryder ikke et øjeblik jeg har brugt sammen med ham. Jeg fortryder dog heller ikke mine følelser, jeg fortryder kun timingen af dem. Men det kan jeg ikke helt bestemme selv - desværre.

En bekendt af mine skrev engang på sin liste "har du ikke begået fejl, har du ikke taget chancer nok". Jeg ser dette udtryk har en stor betydning for mig, ligesom Carpe Diem. Men det er simpelthen for grænse overskridende for mig.

Ville ønske mit liv bare ville falde på plads for en gangs skyld i mit liv!