Jeg har oplevet på det sidste, at jeg er blevet svag. Men det er en god svaghed. Jeg er nemlig blevet forelsket i den helt forkert person - for at være ærlig. Jeg ville ønske det forholdt sig anderledes.
Jeg er 19 år, bliver student til sommer 2010, og har et helt liv foran mig. Alligevel benytter jeg mig af, at være trist, ked af det eller bare helt almindelig deprimeret. Ikke fordi jeg har så meget lyst til at være det, men fordi jeg har følelsen af jeg ikke er god nok til mine venner. Jeg føler ikke jeg fortjener de venner jeg har. De fejl jeg har lavet i mit liv er jeg blevet straffet for, men ikke hårdt nok. Jeg vil ikke engang kunne skrive dem ned her, for hvad nu hvis nogen så det, eller læste det. Det ville gøre alt i verden værre for mig selv. Men jeg har gjort nogle utilgivelige ting i mit liv, som jeg ville ønske jeg kunne flygte fra på en måde.
Jeg vil bruge denne blog til at skrive når jeg har det knap så godt, og når jeg spekulere over en masse ting..
Drengen i mit liv har ramt mig plet i hjertet. Det er svært at forklare hvorfor, og hvornår jeg fik det sådan. Men muligheden kom bare pludselig. Når jeg ser ham smile, eller grine eller når bare han kommer tættere på mig og dufter sygt godt er jeg solgt på stedet; selvom jeg benægter det. De sidste 4 dage har gjort utroligt meget for mig. Han er som min bedste ven uden nogle barikader; han er min bedste ven! Har kendt ham i 5 år og jeg fortryder ikke et øjeblik jeg har brugt sammen med ham. Jeg fortryder dog heller ikke mine følelser, jeg fortryder kun timingen af dem. Men det kan jeg ikke helt bestemme selv - desværre.
En bekendt af mine skrev engang på sin liste "har du ikke begået fejl, har du ikke taget chancer nok". Jeg ser dette udtryk har en stor betydning for mig, ligesom Carpe Diem. Men det er simpelthen for grænse overskridende for mig.
Ville ønske mit liv bare ville falde på plads for en gangs skyld i mit liv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar